Pressemeddelelse 16. maj 2019

Roskilde Dyrskue fejrer 50-års jubilæum - med kongeligt besøg

 

Det er i år 50 år siden, at Roskilde Dyrskue første gang blev afholdt på Dyrskuepladsen i det sydlige Roskilde.
Dengang i 1969 var der kongeligt besøg – og det er der også i år! Samt masser af spændende nye tiltag.


H.K.H. Kronprinsessen vil være at finde på Dyrskuepladsen 31. maj til åbningen af jubilæumsdyrskuet. Efter
åbningen vil Kronprinsessen besøge forskellige områder på Dyrskuepladsen med fokus på formidling og
oplevelser for børn og voksne.


”Vi glæder os til at vise Kronprinsessen rundt på årets jubilæumsdyrskue, hvor hun skal se nærmere på de
mange familieoplevelser, vi tilbyder vores gæster”, siger sekretariatschef for Roskilde Dyrskue Charlotte
Frimer Petersen.


Det er mere end 10 år siden, at der sidst har været royalt besøg på Dyrskuepladsen, og det var faktisk også
H.K.H Kronprinsessen som dengang besøgte Roskilde Dyrskue.


Årets kongelige tilstedeværelse er også en fin hilsen til det kongelige besøg på Dyrskuepladsen for 50 år
siden, hvor Kong Fredrik 9. og Dronning Ingrid var med til at fejre dyrskuets nye faste plads 14. juni 1969
(blot en uge efter H.K.H. Prins Joachims fødsel 7. juni 1969). Før 1969 blev dyrskuet afholdt på forskellige
steder på Sjælland, bl.a. Bellahøj og Ringsted.


---


Hvis pressen ønsker at deltage til åbningen af Roskilde Dyrskue, bedes man melde sin ankomst til presse- og
kommunikationsansvarlig ved Roskilde Dyrskue Camilla Holck senest 29. maj 2019.
Mobil: 40994728
Mail: cah@roskildedyrskue.dk
Det præcise tidsprogram for Kronprinsessen vil blive offentliggjort få dage inden Roskilde Dyrskue åbning.


---


Udover det fine besøg kan Roskilde Dyrskue præsentere nyheder for enhver smag i 2019:
E-sport: Farming Simulator-trials: Vi holder prøver til vores opstart af Danish Farm Tournaments i 2020
DM i grill: Der er dansk kød på gaflen, når grillentusiaster kæmper om at blive Danmarks bedste.
Markens maskiner 1969-2019: Maskiner fra både 1969 og 2019 vil følges ad ind i den store ring i anledning
af vores 50-års jubilæum.
Pauteuriseringsmaskine: Smag på den friske mælk fra malkekvægsstalden og lav din egen
dyrskuemilkshake.
Jubilæumsstafet: Vi samler ryttere fra alle egne af Sjælland og Lolland-Falster og rider i en stjernestafet fra
yderpunkterne og mødes på Roskilde Dyrskueplads til åbningen af dyrskuet 31. maj 2019.
Funfact: Det første sjællandske dyrskue blev faktisk afholdt i Roskilde i 1882! (Dog ikke på den nuværende
Dyrskueplads).
Årets tal: Der er i år tilmeldt 298 heste, 280 kaniner, 270 kødkvæg, 237 fjerkræ, 193 malkekvæg, 64 får og
40 på geder til bedømmelse Roskilde Dyrskue. Dertil kommer 250 showheste, som (også) skal vise sig fra
deres bedste side i Det Store Hesteshow. Og det er sammen med Dancing Diggers (dansende
rendegravere), som ligeledes de fjerlette heste skal føre sig frem op til flere gange dagligt i den store ring.


Kontakt presse- og kommunikationsansvarlig Camilla Holck:


Roskilde Dyrskue åbner for gamingverdenen
For første gang er der gaming på programmet, når et stort opsat e-sportsområde vil være at finde på
Dyrskuepladsen med spillet Farming Simulator.


Den virtuelle del af landbruget er på prøve, når der skal stakkes baller på tid i computerspillet Farming
Simulator. Roskilde Dyrskue har sammen med Roskilde E-sportforening og elever fra Høng Landbrugsskole
udviklet Danish Farm Tournaments, som er Farming Simulator i en e-sports udgave.


I år vil der være ”trials”, som er forberedelser til 2020, hvor Danish Farm Tournaments for alvor vil løbe af
stablen på Roskilde Dyrskue.


Kom og vær med hele dagen på gårdspladsen ZOOM: Maskiner, som ligger i den sydvestlige del af pladsen.
Der vil være turneringer hver dag 13-16 – tilmelding sker på standen – og der er præmier til 1., 2. og 3.
pladsen hver dag.



Se tidligere pressemeddelelser for 2019 nedenfor:


Største maskinudstilling i 27 år


Maskinudstillingen på Roskilde Dyrskue 2019 er nu udsolgt, og udstillingen i jubilæumsåret bliver den
største siden 1992.


Der skal fejres 50-års jubilæum på årets Roskilde Dyrskue, og samtidig kan det fejres at
maskinudstillingen i 2019 bliver den største i 27 år.
"Der har igen i år været stor interesse for maskinudstillingen, og det er vi selvfølgelig både meget
glade for og stolte af. Årets udstilling bliver 55.561 m2 og det er den største siden 1992. Vi glæder
os rigtig meget til at fejre jubilæet med alle vores dedikerede maskinudstillere og gæster - og vi
kan godt love, at det bliver en fest", siger udstillingskoordinator Niels Mathiasen.


Rekordantal samlinger i hesteudstillingen
Roskilde Dyrskues hestetilmelding lukkede 1. april og nu har dyreansvarlig Helle Lyngfeldt opgjort
tallene:
”Vi har i år fået 310 heste tilmeldt i hesteudstillingen, hvilket er en smule lavere end sidste år.


Samtidig har vi fået tilmeldt det højeste antal samlinger i mands minde”, fortæller Helle Lyngfeldt
og uddyber, at en samling er flere heste som er afkom fra samme hingst eller hoppe.


Der er tilmeldt 12 samlinger til årets udstilling, og det er mere end tre gange så mange som
sædvanligvis.


”Jeg tror det skyldes, at vi i år har jubilæumsår, og derfor vil udstillerne gerne bruge lidt ekstra
energi på at vise deres samlinger frem. Det er et kæmpe arbejde at komme med en samling, fordi de skal trænes sammen og man skal
finde nogle heste der ligner hinanden i både udseende og fysik”, siger Helle Lyngfeldt.


Adresse

 

Odsherreds Landboforening

Bjarkesvej 1

4500 Nykøbing Sjælland

Google Maps

CVR nr. 66482219

Kontakt os

 

Åbningstider alle hverdage fra kl. 8.00 - 15.00

Telefon: 59 91 04 87

E-Mail ohla@ohla.dk

 

Copyright @ All Rights Reserved