Vedtægter for Odsherreds Landboforening

 

Navn og hjemsted

 

§1

Foreningens navn er Odsherreds Landboforening. Dens hjemsted er Nykøbing Sj.

Foreningen er medlem af organisationen Landbrug & Fødevarer.

 

Formål

 

§2

Foreningens formål er at varetage medlemmer­nes landbrugsfaglige og erhvervspolitiske samt deres sociale og kollegiale interesser.

Det er herunder foreningens formål

-  at sikre medlemmernes rettigheder, indtjenings- og udviklingsmuligheder

-  at fremme landbofamiliernes dialog med og omdømme i det omgivende samfund.

 

Medlemmer

 

§3

Enhver person, som anerkender foreningens formål, kan optages som medlem. Som aktive medlemmer optages selvstændige landmænd, deres ægtefæller/sam­le­ve­re, driftsledere eller andre, der indgår i et ejerfællesskab.

Som interessemedlemmer optages personer og virksomheder med interesse for foreningens virke. Æresmedlemmer kan optages ved generalforsamlingsbeslutning

efter indstilling fra bestyrelsen.

 

§4

Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet opkræves hvert år senest 1  måned efter generalforsamlingens afholdelse.

 

§5

Et aktivt medlemskab giver ret til på medlems­vilkår at gøre brug af forenin­gens faglige rådgivning efter de til enhver tid gældende regler, at deltage i foreningens møder og arrangementer, at modtage Landbrug & Fødevarers medlemsblad samt at modtage øvrige medlemstilbud.

 

§6

Indmeldelse i foreningen sker gennem bestyrelsens medlemmer eller foreningens administration. Medlemmet modtager ved indmeldelsen et eksemplar af foreningens vedtægter.

 

§7

Udmeldelse af foreningen sker skriftligt til foreningens administration. Såfremt udmeldelse ønskes omgående, skal dette ske inden fristen for betaling af årets kontingent udløber. Udmeldelse herefter er gældende fra næste kalenderår.

 

Generalforsamling

 

§8

Generalforsamlingen er foreningens øver­ste myndighed og fastlægger de overordnede ret­ningslinier for foreningens virksom­hed. Alle med­lemmer har ret til at give møde og deltage i forhandlinger på generalforsamlingen. Kun aktive med­lem­mer har stemmeret og er valgbare. I/S og selskaber har en stemme pr. aktivt medlemskab og skal give meddelelse om hvem der er tegningsberettiget senest ved indgangen.

 

§9

Generalforsamlingen kan ved absolut flertal (over halvdelen af de afgivne, gyldige stemmer - blanke stemmer medregnes ikke) træffe gyldig beslutning i de sager, der er opført på dags­ordenen.

 

§10

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.

Ekstraordinær generalforsamling skal af­hol­des, når et flertal i bestyrelsen eller 20 med­lem­mer skriftligt og under angivelse af dagsorden stiller krav herom. Kra­vet skal fremsættes overfor foreningens for­mand, og generalforsamlingen skal afholdes senest månedsdagen efter kravets fremsættelse.

Bestyrelsen indkalder til både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger med mindst 8 dages varsel gennem bekendt­gø­relse i pressen og i foreningens med­lemsblad og med angivelse af dagsorden.

 

§11

Generalforsamlingen vælger under formandens ledelse stemmetællere og en dirigent.

Dirigenten konstaterer, om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og bekendtgjort, leder forhandlingerne og afgør under iagttagelse af vedtægterne alle spørgsmål vedrøren­de sagernes behandlingsmåde og vedrørende stemmeafgivningen. Vedrørende generalforsamlingens beslutninger og forhandlinger føres et referat, der underskrives af dirigenten senest 8 dage efter generalforsamlingen.

 

§12

På den årlige generalforsamlings dagsorden skal følgende punkter være optaget:

1.  Valg af stemmetællere og dirigent.

2.  Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3.  Debat om bestyrelsens beretning

4.  Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

5.  Udvalgsberetninger

6.  Behandling af indkomne forslag.

7.  Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

8.  Valg af revisorer.

9.  Eventuelt.                                                                                                                               

 

§13

Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på en generalforsamling, skal skriftligt indleve­res til formanden senest den 1. januar.

 

§14

Personvalg foregår ved skriftlige forslag og skriftlig afstemning. Valg afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Andre afstemninger foregår skriftligt, såfremt dirigenten, bestyrelsen eller mindst 1 medlem­ kræver det, ellers ved hånds­opræk­ning.

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog danner § 29 og §30 en undtagelse.

 

Bestyrelsen

 

§15

Bestyrelsen består af 8 medlemmer, som vælges således:

 

Lammefjorden

1

Formand for Asnæs, Grevinge og Fårevejle Landboforening

1

       Valg foretages forinden Odsherreds landboforenings generalforsamling og                               

       bekendtgøres på denne. Valgene kan ikke omstødes.

 

Direkte valg på generalforsamlingen, hvor det tilstræbes at vælge 1 for kvæg,

1 for svin, 1 for deltidsbrug

6

 

 

Bestyrelsesmedlemmer i alt

8

 

Valgene gælder for 2 år ad gangen. Halvdelen afgår hvert år.

Herudover vælges 1 suppleant til bestyrelsen for 1 år.

Bestyrelsen fastsætter bestyrelsens løn og diæter.

 

§16

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstfor­mand, sekretær og kasserer. Sekretæren og kasse­re­ren kan vælges uden for bestyrelsen.

Bestyrelsen fast­sætter selv sin forretnings­or­den og træffer un­der ansvar overfor general­for­samlingen afgø­relse i de foreliggen­de sager vedrørende for­eningens virk­somhed.

 

§17

Bestyrelsen vælger delegerede til Østlige Øers Landboforenings årsmøde. De delegerede er tillige valgt til Landbrug & Fødevarers landsdelegeretmøde.

 

§18

Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med andre landøkonomiske foreninger og vælge repræsentanter til at deltage i ledelsen heraf.

 

 

§19

Bestyrelsen ansætter og afskediger ledende per­sonale. På områder, hvor der samarbejdes med andre landøkonomiske foreninger, kan personale ansættes og afskediges af den fælles ledelse.

Bestyrelsen fastlægger retningslinier for arbejdsforhold, løn- og ansættelsesvilkår for foreningens ansatte.

 

§20

Bestyrelsen godkender de for foreningen fornødne kontrakter. Den er tillige bemyn­di­get til på foreningens vegne at optage lån og kreditter, som den finder behov for, og til herfor at give pant i foreningens ejen­dom.

Ved optagelse af lån og ved køb, salg eller pant­sætning af fast ejendom tegnes foreningen af bestyrelsen, når sagen er vedtaget på et bestyrelsesmøde.

I alle øvrige sager tegnes foreningen af dens ansatte leder sammen med formanden eller ved dennes forfald næstformanden.

 

§21

Bestyrelsen kan meddele prokura. Bestyrelsen skal til stadighed være underrettet om hvilke per­soner, der i henhold til fuldmagt tegner for­eningen.

Finansieringsforeningen er underkastet de gældende vedtægter for Landboforeningernes Indkøbs- og Finansieringsforeninger.

 

§22

Bestyrelsen kan indmelde foreningen som med­­lem i selskaber eller sammenslutninger, der skønnes at have betydning for dens virksomhed.

 

§23

Bestyrelsen indkaldes på formandens foranledning, eller når et bestyrelsesmedlem  anmoder herom. Ind­kaldelsen skal normalt ske skriftligt . Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at konsulenter mfl. kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger. Protokollen renskrives og udsendes pr. mail til gennemsyn senest 2 dage efter mødet og underskrives på efterfølgende bestyrelsesmøde.

 

 

Udvalg

 

§24

Til varetagelse af ad hoc arbejde og andre foreningsaktiviteter nedsættes udvalg i det om­fang, bestyrelsen finder behov for det.

Udvalgenes forhold fastlægges i forretnings­ordener, som godkendes af bestyrelsen.

 

Hæftelse

 

§25

Foreningen hæfter med hele sin formue for for­eningens gæld.

Medlemmerne hæfter ikke for foreningens gæld.

 

 

Regnskab og revision

 

§26

Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrel­sen dra­ger omsorg for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab for for­eningen. Bestyrelsen træffer beslutning om, indenfor hvilke rammer de faglige ud­valg kan disponere. Regnskabet skal godkendes af generalforsam­lingen.

 

§27

Regnskabet revideres af de eksterne og folkevalgte valgte revisorer.

 

§28

Såfremt foreningen skænkes gaver, skal giverens bestemmelse efterleves.

 

 

Vedtægtsændringer og ophør

 

§29

Forslag til vedtægtsændringer optages på ge­neralforsamlingens dagsorden. Et forslag til vedtægtsændring kan først træde i kraft, når det er vedtaget med 2/3 flertal af de fremmødte, stemmeberettigede medlem­mer.

 

§30

Forslag om foreningens ophør kan kun gyl­digt vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med dette formål og med mindst 14 dages mellemrum. Til vedtagelse af ophør kræves 2/3 flertal.             

 

§31

Ved foreningens totale ophør kan generalforsamlingen træffe beslutning om anvendelse af foreningens formue.

 

 

Således vedtaget på generalforsamlingen i Vig d 20. februar 2017.

 

BESTYRELSEN

Adresse

 

Odsherreds Landboforening

Bjarkesvej 1

4500 Nykøbing Sjælland

Google Maps

CVR nr. 66482219

Kontakt os

 

Åbningstider alle hverdage fra kl. 8.00 - 15.00

Telefon: 59 91 04 87

E-Mail ohla@ohla.dk

 

Copyright @ All Rights Reserved